Many of her poems have a visionary quality

and Futures—moving from the raw unknowing of transformation to a place of rooted possibility

hun bevæger sig søvngængeragtigt gennem verden

Snart flytter han ind på Giovannis værelse

exiled self – the part we generally shun or ignore to conform to societal norms – and invite it back into our consciousness

Brian og Stefan for evigt Many of her poems haveBrian vokser op p en rideskole med sin mor Marianne. Brian er enebarn, Marianne er alenemor, og de har masser af vrelser, s da Marianne begynder at miste rideelever til et stutteri i nabobyen, beslutter hun sig for at tage et plejebarn ind. En forsmt skabning ved navn Stefan. Brian og Stefan kommer til at elske hinanden langt ind i tilvrelsens latterlige kostume. De sover i den samme kjeseng, og der er ingen grnser mellem dem, de er hinandens brdre og